Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

onsdag den 19. marts 2014

.. at kaste perler for svin...


Jeg har haft travlt! Hver aften i den sidste måned er gået med møder, eller øveaftner med dilletantholdet. Men nu er det slut med dilletant, og der er kommet lidt frihed i mit liv igen. Så nu er det så sandelig tid til en lille opdatering. Jeg har nemlig brugt de små pauser i dilletantstykket på at sidde og strikke..



Perlestrik! en halsedisse er det blevet til, helt enkelt, rundt og rundt i perlestrik, som giver så smuk en overflade, der leger med øjet.




-sara

onsdag den 12. juni 2013

Bellissimooooo Bella

Jeg er færdig med at strikke den første af flere...

Modellen:




Strikket i rødt uld/silke garn: 



Sådan blev udfaldet, i str. 2 år:







Jeg brugte 100 gr garn, altså 2 nøgler, og dette var tilbage efter endt montering:




Totalt god opskrift!

Tror den langærmede cardigan bliver næste Bella-projekt.

-sara

tirsdag den 28. maj 2013

Jeg er blevet begavet!!

Jeg deltager i den ene give away efter den anden hvor man kan vinde kreative og tekstile præmier, men har ikke det største held...

Men nu kan jeg prale af at have vundet tichtachs give away!

Præmien var et gavekort på 100 kr, og fri porto til en, for mig, ny webshop: SELVSTRIK.DK
På webshoppen er super lækre luksus varer, og jeg var fristet til op over begge ører. Egentlig havde jeg tænkt mig at investere "fornuftigt" i bogen her så jeg ikke skulle have ret mange penge op af lommen selv. Men jeg faldt totalt for det amerikanske mærke: Scrumptious lace, en skøn silke og merino- blanding som løber fantastisk langt.



Så nu er garnlageret blevet beriget, endnu en gang, med et skønt fed som jeg ikke aner hvad jeg skal strikke af, men det får lov at ligge fremme lidt så jeg kan gramse og snuse lidt til det.

Gå selv ind og se det dejlige bløde udvalg på www.selvstrik.dk og butiksejer Elisabeth blogger såmænd også på blog.selvstrik.dk.


-sara

tirsdag den 16. april 2013



Trøjen er nu godkendt og afprøvet!

Så er Lillepigens trøje færdig..



Hun har fået lov at rode i morens mere end tusinde knapper, og det skulle selvfølgelig være dem med blomster på! -de passer også super godt til, hun har sans for det skønne..





- Sara.

mandag den 8. april 2013

Et strikkeprojekt afsluttet, og et nyt begyndt!












Har i et stykke tid været igang med denne skønne model af Helga Isager, men den blev lagt på hylden for et par måneder siden, da jeg har kreeret et disco-danse kostume som skulle være færdig midt i marts til JM.

Men nu er trøjen strikket færdig, og hæftet, og den er lækker! Jeg har (som så ofte før) strikket med Geilsk garn, bomuld/uld blandingen, det er hendes "gamle" garn som er tyndere end det man kan købe nu.

Man må sige at trøjen i øjeblikket er fyldt godt ud, men glæder mig til at få normal størrelse igen, så den kan blive til total yndlingstrøje!


-Nå, men samme aften bliver der da startet et nyt projekt..
Vil forsøge at strikke Drops model: Tempest i lillepigens størrelse, det må kunne lade sig gøre, selvom opskriften er til større børn.






-over and out..


fredag den 23. november 2012

Ud(l)salg

Jeg ramte ind i udsalg hos Markno, og købte en del af yndlingsgarnet: Semilla, og Semilla Fino. Økologisk uld i topklasse! I love it!

Så blev jeg også færdig med den ny-designede poncho i børnestr. lækkert.







Og så var der oven i købet en fin smagsprøve på hendes nye the -rabat og ekstra ting = god service.

tirsdag den 13. marts 2012

Så er foråret på vej, det kigger i hvert fald ind af mine beskidte vinduer...
På pindene er bla. en sparkedragt i str. heltvildtlille, til et nyt mirakel som kan dukke op når det skal være. Hvordan kan det være at jeg vælger at gå igang med et projekt på p. 2½ to dage før termin? (som var igår)
- håber bare jeg bliver færdig, ellers må den eftersendes


Nå, men ellers er der en del flere strikkeprojekter igang, men det er som om at de ikke afslutter sig selv, så jeg kan forhåbentlig få lidt tid til at afslutte dem, så jeg kan komme igang med et af mine drømmeprojekter, en kjole fra bogen: no. 1, no. 2, no. 3 alt er klart, mangler bare tiden ;-)


Glædeligt forår..

-Sara

onsdag den 23. november 2011

Strikkemaskinen er taget til nåde..

 ..Ja, i hvert fald lidt. I weekenden blev strikkemaskinen taget i brug igen efter en lang tænkepause. Jeg er eger af en rimelig gammel og brugt, og lidt skæv strikkemaskine, men den er nu god nok -til noget! Jeg har lavet sømandsbobler i massevis, 2 tråde uld blandet med ?.. garn fra en gammel strømpefabrik. Det er blevet til et vamset halstørklæde til Laura. Billederne viser ikke farven rigtig, den er meget mere solgul end det ser, men pyt, det er lækkert!!




Og så er der blevet købt tyl i lange baner, vi har nemlig en kusine som kandiderer til titlen som autodidakt prinsess. Hun er så glad for at klæde sig ud i store kjoler, og så fik jeg sådan lyst til at tage erfaringerne fra min pratik på Schaufuss Balletten op igen, og lave et tylskørt eller to, ellers det materiale, så nu skal der leges.. 

tirsdag den 1. november 2011

Model for en dag

Laura har været model! Hun syntes det var for vildt sjovt at ligge i vasketøjskurven. Det er billeder til Amio, så vi snart kan få nogle hjemmestrikkede benvarmere på, det er jo lige sæsonen!
De kan snart ses på: axeline.amio.dk






mandag den 19. september 2011

Dagens lektie..








Lillepigen Laura har fået endnu en hue på hovedet, et dejligt overskueligt projekt med sådan en børnestørrelse!
Opskriften er fra Lene Holme Samsøe, og er super fin i størrelsen, der skulle have været et bånd i til at binde under hagen, men huen sidder perfekt på hendes hoved. Så moren er godt tilfreds med at vi nu undgår diverse kvælnings-farer.

Egentlig er huen strikket op 3 gange på de sidste fire aftener, og det er ikke fordi opskriften er dum (desværre), næ det er såmænd blot strikkeren der fejlede! Først havde jeg valgt garn som er for tyndt, og det blev en MEGET lille hue!-husk nu den strikkeprøve! - derefter valgte jeg dette super garn, Semilla -økologisk uld, og passer rigtig godt til fastheden, men huen var på mystisk vis stadig mærkelig lille. Ved at nærlæse opskriften viser det sig at jeg istedet for at gentage de første 2 pinde efter retkanten 11 gange, blot let og elefant sprang videre i teksten. Hmm..

Da jeg tænkte nærmere over det, så kan erindre at have gjort præcis samme fejl, og opgive projektet, da jeg ville strikke samme hue til Asger -det er jo også kun 5 år siden! Men lærer så længe man lever, jeg gør i hvert fald.

tirsdag den 6. september 2011

Lillepigens nye hat.



 

Poppy



Laura har fået en ny hat. Det er en model fra Rectangle en rigtig fin hat, ren 20´er stil.

fredag den 2. september 2011

Se hun har forstået at udnytte strikkens potetiale!





Claire-anne O´brien er designeren som står bag disse fede møbler, og flere til. Jeg er helt tosset med hendes helt enkle, stilrene design, og det lækre, vamsede udtryk de strikkede sæder giver. Og så de kæmpe donouts-puffer! -Super ide, bare man dog var hjernen bag disse tanker.
Klik ind på hjemmesiden, eller tjek hendes blog ud.

søndag den 5. juni 2011

Nye Projekter.

Jeg brugte december på at fremstille en masse firkanter, og de er nu blevet syet sammen til et babytæppe som kan ligge i barnevognen.


Min udgave af Anette D´s Lille Ida. Strikket i Geilsk bom/uld, og filtet let. Den passer den lille tøs perfekt, der kommer et fint billede med den på hende senere.

Jeg er blevet fanget af de mange tasker rundt omkring på bloggene, der flettes jo på livet løs, og det skal jo prøves! Jeg er efterhånden godt igang med at udskære STOF & STIL kataloget i passende størrelse, og flette sammen. Jeg skal nok blive færdig, men er efterhånden kommet til den konklusion, at det tager alt for lang tid, til at min tålmodighed kan være med, så det bliver nok en enkeltstående begivenhed.

torsdag den 19. maj 2011

Så er hun på igen!

Halløjsa.

Så tror jeg nok lige det er tid til en opdatering af bloggen. Meget er sket siden sidst, jeg er blevet mor(igen) til en lille pige, er blevet færdiguddannet, og har nu igen mod på forskellige tekstile projekter.
Bacheloren blev lavet i strik, selvfølgelig, og indbringede et skønt 10-tal. Jeg arbejdede med strikdesign til drenge, noget som jeg synes vimangler mere af, men som faktisk også er svært at designe, da strik måske mest forbindes med noget feminint. Et af de færdige produkter kan ses her, hvor min kære søn frivilligt står model med TRAKTORTRØJEN! Nogle af årgangens bachelorprojekter har været udstillet på Silkeborg Museum, og er netop nu på tekstilforum i Herning, men bliver pillet ned mandag.

tirsdag den 13. juli 2010

De nyeste skud på stammen kommer her.. en lækker vams, der kan holde en varm på de kølige sommeraftener, og endnu en Granite, nu med blanding af bomuld og uld!

tirsdag den 8. juni 2010


Jeg har holdt en lang pause fra bloggen, men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke får lavet noget. Sidder i øjeblikket med næsen begravet i bøger for at finde de vise sten til min kulturfagsopgave. Men der ryger også noget over pindene, denne model af Helga Isager er jeg vældig begejstret for. I går gik jeg igang med endnu et eksemplar, den bliver grøn og i en blanding af bomuld og uld, glæder mig sådan til at se om jeg kan få str. til at passe lige så fint som denne..
Posted by Picasa

fredag den 12. marts 2010

Min fordybningsperiode indenfor strik er nu afsluttet, der er kommet mange, mange, ideer ud af forløbet, men snart starter en ny periode, og her skal jeg arbejde i faget; beklædning. Endnu et kæmpe fag, med uendelig mange muligheder, og jeg skal begrænse mig til ét sølle lille fokus-område..


Posted by Picasa