onsdag den 14. januar 2015

I dag kommer der bare billeder...




Øvelse gør mester...


Bare et lille dyr.


Start!


Det rager mig en fjer -mine børns navne.


-Sara

onsdag den 7. januar 2015

Det er hårdt at være mor.

Jeg er mor til 3, men havde jeg bare været mor til én havde det været lige så hårdt, i hvert fald hvis den ene var vores mellemste.. Hun giver mig grå hår, og mange af dem..

Nå, så er jeg da igang!

Jeg har ikke skrevet i lang tid, men nu er det tid til opdateringer: Jeg tegner, rigtig meget er det blevet til i løbet i efteråret og vinteren.

Der kommer lidt af dem her:















Dette er et eventyr som jeg har skrevet og illustreret til en lille fyr som hedder Jonas, og som har været meget syg, og som nu er i bedring. Ham og hans familie, som står os meget nær, har kæmpet, og kæmper fortsat en kamp mod en forfærdelig sygdom som truer alt for mange mennesker og deres familier.


Og så er det lige pludselig småting jeg står med som mor. Så vidt jeg ved, er mine børn raske, og selvom de kan give mig grå hår i hovedet, ville jeg ikke undvære dem for alt i verden.



En anden tapper dreng døde i efteråret af den samme sygdom, han gik i vores store søns klasse, og var en fantastisk fighter. Inden han døde fik han sit største ønske opfyldt, nemlig at holde jul for sidste gang. I den anledning købte vi en "julegave" og et kort skulle der selvfølgelig også til. Alle klassekammeraterne har skrevet deres navn på kortet.













Ære være Simons minde.





torsdag den 27. marts 2014

Aber aber efter..

Nøøøj, det holdte hårdt, men endelig blev de 3 aber færdige. De er egentlig ikke voldsomt store, men der er meget montering, og små detaljer på dem. Og billeder bliver I ikke snydt for..






Opskriften er fra Mala designs som kan købes HER





Jeg har hæklet aberne i bomuldsgarn, hovedsageligt fra Hjertegarn.




Er de ikke lidt fine?



-over and out.

onsdag den 19. marts 2014

.. at kaste perler for svin...


Jeg har haft travlt! Hver aften i den sidste måned er gået med møder, eller øveaftner med dilletantholdet. Men nu er det slut med dilletant, og der er kommet lidt frihed i mit liv igen. Så nu er det så sandelig tid til en lille opdatering. Jeg har nemlig brugt de små pauser i dilletantstykket på at sidde og strikke..



Perlestrik! en halsedisse er det blevet til, helt enkelt, rundt og rundt i perlestrik, som giver så smuk en overflade, der leger med øjet.




-sara

fredag den 21. februar 2014

Nyt medlem i familien.

Vi har købt en tablet! Og den indgår som det nye familiemedlem herhjemme, i hvert fald er det noget af det første vi bliver spurgt om når ungerne kommer ind af døren herhjemme.. må jeg godt spille på tabletten?

Jeg har syet et cover til den, som jeg lige ville vise frem..






Ellers er der stadig abe-hækling på programmet herhjemme, der er meget sammensyning, selvom aberne er små, og det der med at sy sammen, er altså ikke så sjovt som at hækle det! Men i en af de nærmeste dage følger flere billeder af aberne.

over and out.

tirsdag den 18. februar 2014

Sådan noget Geil!


Altså, har I set at Bente Geil med hjemmesiden: Geilsk.dk har fået ny webshop, den er opdateret, overskuelig, smuk og fin.


Jeg er stor fan af Bente, hun lukkede mig ind i hendes strikkeunivers lige da hun for alvor begyndte at slå igennem. Jeg har stået og pakket mange pakker med lækkert design, og endnu mere lækkert garn, til rigtig mange forventningsfulde strikkere i hele Norden. Beundret hende inpirations-opslagstavle, stået på messer og iklædt mig det ene skønne design efter det andet mens jeg langede kilovis af garn over disken, og set og hørt hvor meget arbejde det kræver at udvikle strikdesign.

Jeg har blandt andet strikket sådan en her, og den her, og har et par lækre sweatre i den tynde uld, og Geilsk bomuld og uld, se f.eks. denne her:



-Skøn kvinde, skønt garn, skønt design og skønt team! Besøg siden her: www.geilsk.dk


-sara

søndag den 16. februar 2014

Aber...



Er i gang med 3 små aber, tysk hækleopskrift -igen. Det ender måske med at jeg bliver helt god til det tyske hæklefagsprog! Aberne skal ende ud med at være "ikke se,  ikke høre,   ikke snakke"

Håber på snart at kunne komme videre med dem, det er som om at når jeg skal lave flere ting der er ens, så går jeg hurtigt død i det.. Kender I det??


Sara

søndag den 9. februar 2014

Natugle



Tjek!

Så er jeg færdig med projekt natugle, og er allerede startet på næste, nemlig 3 små aber.. dem kommer I til at se mere til senere.

Her Den færdige ugle:







-over and out.

mandag den 3. februar 2014

...and .. she is back!

For pokker, så er året 2014 skudt igang, og tiden løber så stærkt.
Der har været helt januar-stilhed, fordi sygdom overmandede os i julen, og kulminerede med en indlæggelse af mindstemand i starten af januar. Men mirakuløst nok er alt nu tilbage til normalen, og vi har nærmest hvor slemt det stod til.

Men det er da tid til kreativ opdatering!

Svigermors trøje er færdig(har også kun været undervejs i 6-7 måneder) billeder af den kommer måske en dag..

Der er blevet hæklet i massevis, og lige nu er sidste hånd ved at blive lagt på en tysk natugle, som jeg har fået bestilling på. Herunder kommer en visuel proces fra den tyske natugles tilbliven..






-sara

lørdag den 21. december 2013

Yes

Jeg fik en 25. plads.. eller en 22./23./24. og 25. plads. der var i hvert fald stemmelighed på disse placeringer. På facebook vises hele vinderskaren.. Vil sige at der er lidt for en hver smag.

I alt fald er det super fedt at kunne modtage en kurv fra Søstrene engang efter nytår, med lækre sager som præmie!

Du kan gå to indlæg længere ned, og se mit vinderprojekt blive til, eller også bare trykke her.

Idag er min store dreng på 7 sat igang med at doodle på en bjørn, som jeg fandt hos Frk. Hansen i aftes. Det bliver så fint, han går i hvert fald op i det.

-sara

tirsdag den 17. december 2013

Så er det vist på tide..

.. med et indlæg mere!

Det kører derudaf her på landet, alle 5 familiemedlemmer er syge, men dog ved godt mod og humør.Og tiden den bare flyver væk mellem mine fingre.. gaver, karameller, småkager, lektier, kvalitetstid, hu ha der skal bruges tid på meget. Men JUL og fælles familietid står for døren, og vi hygger, selvom der er travlt.
Lige for tiden er der ikke timer nok i døgnet til alt det jeg gerne ville. Men lidt får jeg da fra hånden; har foldet juletræer, og hæklet en lille barselsgave:






Den blev lavet i alt hast så den kunne komme med på barselsbesøg, kjolen ligger stadig halvfærdig i en af bunkerne, den bliver leveret på et senere tidspunkt.




-sara

tirsdag den 26. november 2013

Adventskransen er færdig

..endelig er kransen færdig. Det er et bud på Søstrene Grenes Julekonkurrence som jeg har omtalt her. Det har holdt hårdt, for med 3 unger, den ene stadig brystbarn, er der ikke nok timer i døgnet til at det jeg gerne vil, og burde nå. Men nu er den færdig, og jeg er glad.. 

Følg med i billederne herunder og se processen:















 Så må det være tid til opvask, støvsugning og oprydning inden jeg kan gå videre med det næste projekt.

-sara


onsdag den 20. november 2013

Sneak peek


Konkurrencen hos Søstrene Grene nævnte jeg i sidste indlæg. Har været i tankeboks, for ønsket er at lave en krans af en slags. Den skal både være brugbar og lækker, og i tekstiler, og så skal det jo også helst være i materialer fra Søstrene...

Nu er jeg i gang.. men hvad ender det mon med?





-Sara

tirsdag den 12. november 2013

Der trækkes en vinder...

..(TROMMESOLO)..  -og vinderen er: SUSIE!

Et stort tillykke med bogen, håber den vil bringe glæde. Susie, jeg har sendt dig en mail.

Og så til noget helt andet... er nemlig gået i tænkeboks. Har I set denne konkurrence? Jeg skal være med! -men hvad finder man lige på, hvis man nu også skal have vinderchancer... skal helt sikkert lave noget med tekstiler, men hvad pokker skal det være..

Jeg opdaterer senere...
-sara

tirsdag den 5. november 2013

TRoR sKisMe VI SkAL Have En GivE AwAy...

Der bliver langsomt ryddet ud i overskudslageret, og det skal I der læser med da have del i..

Derfor:


Reglen er: at faste læsere som smider en kommentar er med i kampen om at vinde denne strikke/hæklebog.

God fornøjelse.

onsdag den 30. oktober 2013

Farverige agern

Idag har jeg været ude på rov. -ikke på æblerov, men blot ude og samle agernhatte op fra grøftekanten. Jeg har længe haft lyst til at noget lignende dette:


Billedet er fundet på Etsy for laaang tid siden, og jeg har gerne villet lave dem sidste år, men kom for sent ud og kigge efter hattene. Men nu skulle det være.

Materialer: Agernhatte, filtkugler, træperler og superlim.






Er super gled for resultatet, de er blevet rigtig fine.



-Sara