tirsdag den 10. august 2010

Sommeren 2010

Sommeren er endnu ikke ovre, men snart starter jeg på sidste bid af mit studie. I dag har jeg sendt sønnen afsted i børnehave for første gang i over 4 uger, og det var hårdt for ham! -"jeg vil gerne blive hjemme ved dig mor"..
Torsdag starter uddanelsen for textilformidlere op efter sommeren, denne gang på Teko i Herning. Den sidste tid af min uddanelse kommer til at gå med en masse forberedelse op til bacheloren som jeg skal skrive i efteråret. Jeg håber på hurtigt at blive tanket op med nye og kreative ideer, for jeg må indrømme at jeg er kørt lidt i tomgang på den vej i noget tid.

tirsdag den 13. juli 2010

De nyeste skud på stammen kommer her.. en lækker vams, der kan holde en varm på de kølige sommeraftener, og endnu en Granite, nu med blanding af bomuld og uld!

tirsdag den 8. juni 2010


Jeg har holdt en lang pause fra bloggen, men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke får lavet noget. Sidder i øjeblikket med næsen begravet i bøger for at finde de vise sten til min kulturfagsopgave. Men der ryger også noget over pindene, denne model af Helga Isager er jeg vældig begejstret for. I går gik jeg igang med endnu et eksemplar, den bliver grøn og i en blanding af bomuld og uld, glæder mig sådan til at se om jeg kan få str. til at passe lige så fint som denne..
Posted by Picasa

mandag den 26. april 2010

Så langt så godt..

Puha! dagen i dag startede vellykket, jeg mødte til undervisning selvom vi havde fri! -heldigvis var vi flere om denne skønne fejl, så jeg føler mig da ikke helt dum..
Men så var der jo ingen kære mor, pludselig er der en hel dag(-den tid det tog at køre frem og tilbage til skolen:-)) til at sy og sy og sy, så i dag er der sket store ting med mit projekt, eller det vil sige mest på ideplan, stadig, men jeg tog den beslutning at forkaste mine forslag til kjolen som er afbilledet herunder. Og i stedet gribe fat i en ny ide... hmm, det bliver rigtig godt, men det bliver spændende om jeg når at blive færdig. har brugt næsten 6 timer på at designe og sy ét ærme idag, og det er IKKE færdigt endnu, så det.. men sjovt er det.. tænk bare om 3 uger, så er det slut med at bruge skoletimer på fordybning, katastrofe!

Må nyde det mens jeg stadig kan... hvor er det nu man finde et job hvor de betaler en løn for at eksperimentere?

fredag den 23. april 2010

lørdag den 27. marts 2010

Problemformuleringen er på plads.

Så er min problemformulering til dette fordybningsforløb i beklædning kommet på plads, og godkendt. Den lyder: "Hvordan kan jeg med udgangspunkt i wienerlæg, arbejde med inspiration til unikamodeller der henvender sig til avantgarden?
Det bliver bare super godt at komme ordenligt igang.

onsdag den 17. marts 2010

Fokusområde og messe i Middelfart..

yeaii..

Idag har jeg været til vejledning, og er blevet klogere, det er jo skønt! Jeg har været i mange retninger, men har nu valgt mit fokusområde, som bliver wienerlæg, ja, det troede du nok ikke... men der kan altså komme noget helt vildt sjovt ud af en flade hvor der er placeret wienerlæg forskellige steder, mmm... glæder mig sådan til at komme igang, men der er lige en weekend med kreativ messe i middelfart, som skal til først. Kom hen på standen hvor Geilsk er, og sig hej, jeg er der hele fredag og lørdag, så der skal bare nørdes i garn, og langes en masse fede ting over disken..

fredag den 12. marts 2010

Min fordybningsperiode indenfor strik er nu afsluttet, der er kommet mange, mange, ideer ud af forløbet, men snart starter en ny periode, og her skal jeg arbejde i faget; beklædning. Endnu et kæmpe fag, med uendelig mange muligheder, og jeg skal begrænse mig til ét sølle lille fokus-område..


Posted by Picasa
Endelige skitser med inspiration i mine prøver..



Posted by Picasa

torsdag den 18. februar 2010

Et lille produkt..



Så kom der et lille produkt ud af nogle af mine afprøvninger, den er blevet rigtig fin, og jeg overvejer om jeg skal udvikle modellen lidt, men nu må vi lige se og der skal laves flere små-prøver først, eller om jeg "må" strikke flere produkter. I hvert fald havde jeg efterhånden et behov for at få lavet efter andet konkret.



Posted by Picasa

fredag den 5. februar 2010

Nye prøver

Så fik jeg skrabt lidt flere prøver sammen.
Jeg er optaget af folderne, mest som formgivende element, men også som mønstre. Jeg tror jeg vil gå videre med kile/vendestrik sammen med folderne, der kan virkelig ske meget der, og så har jeg siddet og skitseret et par modeler ud fra mine prøver, de blev gode!
Jo, jo, ideer er der masser af, men hvordan får jeg tid til at udføre dem?



Posted by Picasa
Posted by Picasa

tirsdag den 26. januar 2010

mandag den 25. januar 2010

Tirsdagsfortsæt:

I morgen er det mit mål at få lagt billeder af de foreløbige prøver af mine strikkede bieser ind på siden her. Jeg har jo efterhånden strikket i 3 uger nu, så det er da blevet til at par stykker. Og så er jeg kommet i den situation at jeg af forskellige årsager skal til at kalde mine bieser for folder, dannet ved hjælp af løftede masker, og det kan jeg ikke helt komme mig over, da disse folder for mig er bieser! -men skidt pyt, jeg må øve mig på at kalde dem det. Og jeg fik kun strikket en halv prøve under håndboldkampen, men de vandt de store drenge, så det er ok..

-sara

onsdag den 20. januar 2010

manuel snoning i maskinstrik.

Jeg er blevet klogere på en lille fin metode at lave en snoning på et stykke maskinstrikket stof. Det er så simpelt. Der skal bare tages 3 nåle ud af arbejdet, så det kommer de 3 "løberækker". Så syes en tråd ned gennem stykket i et bestemt mønster, -der trækkes i tråden indtil den ikke ses mere, og frem kommer en fin snoning! Det er dejlig nemt, og man kan lave nogle sjove projekter med denne metode. Se billederne!