lørdag den 19. december 2009

Hyldest til Ravelry!

Jeg elsker den hjemmeside!
Man åbner for computeren, og tjekke de sædvanlige kedelige ting... man kunne også lige klikke forbi ravelry.com. og her findes de mest fantastiske mønstre og modeler, og mange af dem er gratis, og rigtig mange er super sjove og kreative. Det er simpelthen til at blive i det bedste humør af, bare surfe rundt mellem tusindvis af strikke og hækle -projekter, fra bruger i hele verden. Det værste er da at man på ingen måde kan nå at begive sig igang med alle strikketøjer som man vil! Vil have flere timer i døgnet, hvor ingen andre end mig er vågen, så jeg kan tillade mig at sidde noget mere med mine pinde.

Sara

torsdag den 17. december 2009

Hvem der bare var mand..

Hvem der bare var mand: ingen mavekramper, bortset fra når pølseboden er blevet tømt for frankfurtere.
Lov til at brokke sig, og diskutere politik, på trods af at stemmesedlen ikke bliver brugt.
Eneste bekymring omkring aftensmaden er, hvornår man skal være klar til at indtage den.
Det er ikke besynderligt at udtrykke sin uduelighed i et køkken.
Ingen plager ham om han ikke snart skal til at have nogle børn.
Man har lov til at snorke og savle i søvne, prutte og bøvse ved bordet, -så længe man husker at sige: hov, nej den kunne jeg slet ikke mærke..
Der er ingen der synes det er mærkeligt at der bliver købt legetøjs- maskiner, og biler, med knægten som skalkeskjul... .men jeg spørger bare: hvornår må den lille lege?
Det er i orden at grine af sjofle, sexede og udlændingekrænkende vitser, billeder, osv.


onsdag den 16. december 2009

Julen sig nærmer..

Så gik endnu en onsdag i Saras liv, i disse minutter bliver nogle af de sidste gaver bestilt over nettet, skønt at være del af web-generationen! Dagen idag er ellers brugt på at synge for dagplejebørn i omegnen, de var i kirke og der blev danset sunget, og klappet til julesange og historier, det var super hyggeligt.
Frokosten blev indtaget på cafe med svigerinderne, eftermiddagen gik med kælketur med Asger og ølkage, ren hygge.
I morgen skal der ryddes op og strikkes, er igang med et biesse-projekt, det skal nok blive godt, men det er ret frustrerende kun at strikke prøver, så jeg er jo nødt til at have gang i mindst 2 andre projekter samtidig, et par knæstrømper i eget design, og "spidskompetence", en geilsk model, er i øjeblikket på pindene..

tirsdag den 15. december 2009


Hende selv!

Her sidder jeg så, i min sofa, en tirsdag aften i december.
Julegaverne er snart købt, og jeg har netop afleveret en praktikrapport, efter at have været i praktik i 13 uger.
Det har været en fantastisk oplevelse at komme ud i den "virkelige verden", og prøve mig selv og min kunnen lidt af. Min praktik har bestået af en 9 ugers drøm af en praktik hos Geilsk i Silkeborg, et skønt sted hvis man er til garn og kreativitet. Her har jeg fået lov til at baske lidt med vingerne i strikkeverdenen, og har fulgt Bente Geil tæt i hende og firmaets positive udvikling.
De sidste 4 uger er gået med at sætte sig ind i arbejdet på Nørremarken i Viborg. Her har jeg underholdt personale og medarbejdere på tekstilafd., med min ikke-eksisterende kunnen indenfor deres verden. Er meget imponerede over denne arbejdsplads, og man må sige at her var udfordringer nok at tage.

Og nu er det så tilbage på skolebænken... Textiluddannelsen på VIA University College(lyder fint ikke?) i Viborg, skal trækkes med mig 1 år endnu, inden jeg er færdig som tekstilformidler, eller: professionsbachelor i tekstil fag og formidling.

Jeg er spændt på at kunne udfolde mig her på bloggen, og håber på en masse feedback fra jer.