søndag den 18. december 2011

Juletravlhed..



Nøj, jeg tror godt nok at julemanden og ham oppe over skyerne har regnet noget på det facit som de fik julen til at blive. Vi vil så gerne at det skal være hyggeligt og lækkert, det stresser jo.. -men til gengæld så glemmer vi lidt om den mørke vinterdepression der sniger sig rundt, den bliver begravet i gaver, konfekt, risengrød og alle de kulørte blade der lokker med den perfekte, moderne og stil-rene jul. Det er smart tænkt! De har nok alligevel holdt en del møder før de kom på det.
Og senere kommer januarudsalget, -her må ham med hornene have sat sit præg, i hvert fald på os kvinder, som ret nemt for symptomer som glohede kinder, fråde om munden og røg ud af næsen, ved synet af alle de penge vi kan spare ved at bruge...

Her på bloggen har juletravlheden også sneget sig ind. Der har ganske enkelt ikke være tid til de helt store udskejelser. De få aftener som ikke gik med juletamtam eller andre arrangementer, er blevet brugt på det nyopstartede strikketøj: Helga Isagers coral. -en top i bomuld... Elsker hendes design!

God jul.



Lånt fra denne blog.

fredag den 2. december 2011

Show me yours, and I´ll show you mine...

 jeg har set din, nu må du se min...

Rikke med denne lækre blog har fået mig til at tage billeder inde i noget af det allerhelligste..
-mit arbejdsværelse! jeg har skåret det meste rod væk, men kan da se på billederne at der stadig titter lidt frem





Dette er mit monster! Jeg får den brugt alt for lidt i disse småbørnspassendehusmorudenoverskudogtidtilsigselv-tider. Fantastisk opfindense, som selvfølgelig er lavet af en mand! Men pyt nu med det... Købt brugt for nogle år siden, under min uddannelse, men har stået noget i skammekrogen, fordi den driller, og ribapparatet vil ikke som jeg vil. Men så kan jeg da bare bruge den til andre ting, når jeg har tid, og tager mig sammen.