mandag den 11. juni 2012

Keramik, og Udstilling i Skals.

Der er travlhed på jobbet og på hjemmefronten.

fredag og lørdag, d. 15.-16. juni, åbner den traditionelle udstilling på Skals Højskole, og der er meget der skal ordnes før vi kan åbne dørene for alle der har lyst at se på de flotte ting der er blevet produceret i løbet af det sidste år, desuden er der workshops, det store marked med en masse lækkert dansk design, og så viser eleverne fra den spritnye designlinje der kreationer på catwalken.

Her har du et lille smugkig på hvad udstillingen byder på:




Du kan se programmet til udstillingen her og kom endelig forbi i køkkenet og hils på, eller gem dig på et af badeværelserne, så kommer jeg og skruber engang imellem;-)


Ja, og så er keramikkurset færdigt, og jeg kunne på sidstedagen konstatere at jeg har været vældig produktiv! Der er kommet et par "vindere" ud af kurset, og også noget som er blevet knap så godt. Men det har været ren leg med ler, glasurer og rygende savsmuld. -Skønt!










Og fredagsslikket blev nydt af de nye små personlige fade.



lørdag den 2. juni 2012

image



image



Jeg har fået lov at være med i et valgfag på højskolen i Skals. Keramik! Raku.. 
-det er altså super fedt at være med til. Her har jeg totalt sluppet styringen, og giver los for det umiddelbare og tilfældige, det er befriende og samtidig enormt grænseoverskridende.

 Helle Bovbjerg (se hendes blog her) styrer slagets gang, og hun er fantastisk. Der er ikke den mislykkede form eller sammenklappede kant, der ikke er skøn i hendes øjne. Og samtidig går hun på ingen måde på kompromis med kvalitet og udtryk. 

Jeg har lavet krukker, kopper, småbitte skåle, boxe, "tæskeæsker" huse, flag, og dimsedutter. Vi har lavet en prøvebrænding, så vi kunne se farverne på de glasurer vi har til rådighed, og man-tirs skal alle herlighederne glaseres, sættes i ovnen, lægges i savsmuld, og til sidst i vand, inden vi skal skrubbe og skurre på livet løs, og skønne krakelerede håndlavede skatte kommer frem af soden.

Nedenunder er vist billeder af nogle af de ting jeghar brugt til at trykke leret mod, for at give forskellige strukturer.. Håber jeg kan vise nogle eksempler på et par af de ting der forhåbentlig er lykkedes senere.