søndag den 5. juni 2011

Nye Projekter.

Jeg brugte december på at fremstille en masse firkanter, og de er nu blevet syet sammen til et babytæppe som kan ligge i barnevognen.


Min udgave af Anette D´s Lille Ida. Strikket i Geilsk bom/uld, og filtet let. Den passer den lille tøs perfekt, der kommer et fint billede med den på hende senere.

Jeg er blevet fanget af de mange tasker rundt omkring på bloggene, der flettes jo på livet løs, og det skal jo prøves! Jeg er efterhånden godt igang med at udskære STOF & STIL kataloget i passende størrelse, og flette sammen. Jeg skal nok blive færdig, men er efterhånden kommet til den konklusion, at det tager alt for lang tid, til at min tålmodighed kan være med, så det bliver nok en enkeltstående begivenhed.

Ingen kommentarer: