onsdag den 26. oktober 2011

WIW WAW HUJJ PSSTT BANG SKRALD RABALDER...
Kan i se det for jer?


-det er fyrværkeriet til den store åbningsfest af axeline.amio.dk -vores (min mor og jeg) butik.

Sara Nygaard Ambrosius Jo jo det er os!


Nøj det er angtsprovokerende.. -Og svært at forene mors og datters smag! -men der er plads til lidt af hvert, og det er for sjov, skal jeg huske.

Men i er velkommen til at kigge en tur forbi, der er ikke så mange produkter oprettet endnu, men de kommer, bare rolig, der ligger en del og venter!
Jeg vil altså give min respekt til alle amio-butiksejere, jeg havde virkelig ikke troet at det skulle være så svært at give slip på sine kreationer, og lade andre bedømme dem, sætte priser på, osv... Men nu er skridtet taget. -God handel.

-sara

torsdag den 20. oktober 2011

Der hækles.


Blomster-sekskanter. De bliver så fine! Jeg hækler dem på p. 4, så der sker hurtigt noget. De 2 her er bare prøver, og de er vellykkede. Jeg føler mig jo nærmest helt god til at hækle.

Har planer om en puf eller lign, som måske skal sættes til salg på den snart oprettede amiobutik. Ja.. jeg går med på amiobølgen, med min mor, som er voldsomt produktiv, så må vi se om der er nogen der kan falde for vores smag. Jeg håber vi kommer på amio inden længe.



Posted by Picasa

søndag den 16. oktober 2011

Det glemte projekt

I weekenden er der blevet ryddet op, det var kraftigt tiltrængt. Og jeg er langt fra færdig. Men... jeg faldt over et glemt projekt, Asger har bestilt en bil, den skulle være sort, og den skulle hækles, og nu er den færdig! Den tingest der stikker ud fra bagenden er spoilen, og Asger mener at en rigtig racerbil skal udstyres med en sådan, så det blev den!! -Han er glad for den, og den er :"rigtig god mor, for den kan få buler, og og bagefter kan jeg bare rette den ud.."


 
Posted by Picasa

onsdag den 28. september 2011

Bare for sjov.

Så har jeg været produktiv! Jeg har kreeret et billede, eller det vil sige, jeg har broderet teksten: Børn er som ideer, ens egne er de bedste. Broderiet er kommet i en lækker antik ramme, og skal op på lillepigens værelse og stå. Jeg vil sige at billederne her i indlægget ikke yder dette
 kreative påfund, den retfærdighed det fortjener. Det er blevet super flot,
 og det var helt rart at sidde med noget som ikke skulle være snorlige,
 og "perfekt", men som gerne måtte sejle lidt rundt,
 og bare udstråle glæde.

mandag den 26. september 2011

Baby og småbørns messen, nogen der skal afsted?

Så er det da nærmest blevet palles gavebod!
Jeg har modtaget månedens Børn-magasin, og der var sørme lige en billet til baby og småbørnsmessen, men jeg er jo netop hjemvendt fra storbyen, og har ingen planer om at skulle tilbage indenfor de næste par måneder. Så derfor: er der nogen der kan bruge en billet? Jeg er den glade giver, der skal bare betales porto, eller måske er der nogen der har noget spændende de vil bytte med?
Posted by Picasa

mums.. give away.

Se her har vi en lækker give away fra Caya Kakadue... Stof i massevis, og det er af den gode slags! Vinderen trækkes den 1. oktober, og jeg er med i puljen, hvad med dig?


Caya Kakadue og Smilla Vanilla Jordbær is: Skulle vi ikke lige tage en Giwe away?

mandag den 19. september 2011

Dagens lektie..








Lillepigen Laura har fået endnu en hue på hovedet, et dejligt overskueligt projekt med sådan en børnestørrelse!
Opskriften er fra Lene Holme Samsøe, og er super fin i størrelsen, der skulle have været et bånd i til at binde under hagen, men huen sidder perfekt på hendes hoved. Så moren er godt tilfreds med at vi nu undgår diverse kvælnings-farer.

Egentlig er huen strikket op 3 gange på de sidste fire aftener, og det er ikke fordi opskriften er dum (desværre), næ det er såmænd blot strikkeren der fejlede! Først havde jeg valgt garn som er for tyndt, og det blev en MEGET lille hue!-husk nu den strikkeprøve! - derefter valgte jeg dette super garn, Semilla -økologisk uld, og passer rigtig godt til fastheden, men huen var på mystisk vis stadig mærkelig lille. Ved at nærlæse opskriften viser det sig at jeg istedet for at gentage de første 2 pinde efter retkanten 11 gange, blot let og elefant sprang videre i teksten. Hmm..

Da jeg tænkte nærmere over det, så kan erindre at have gjort præcis samme fejl, og opgive projektet, da jeg ville strikke samme hue til Asger -det er jo også kun 5 år siden! Men lærer så længe man lever, jeg gør i hvert fald.