mandag den 19. september 2011

Dagens lektie..








Lillepigen Laura har fået endnu en hue på hovedet, et dejligt overskueligt projekt med sådan en børnestørrelse!
Opskriften er fra Lene Holme Samsøe, og er super fin i størrelsen, der skulle have været et bånd i til at binde under hagen, men huen sidder perfekt på hendes hoved. Så moren er godt tilfreds med at vi nu undgår diverse kvælnings-farer.

Egentlig er huen strikket op 3 gange på de sidste fire aftener, og det er ikke fordi opskriften er dum (desværre), næ det er såmænd blot strikkeren der fejlede! Først havde jeg valgt garn som er for tyndt, og det blev en MEGET lille hue!-husk nu den strikkeprøve! - derefter valgte jeg dette super garn, Semilla -økologisk uld, og passer rigtig godt til fastheden, men huen var på mystisk vis stadig mærkelig lille. Ved at nærlæse opskriften viser det sig at jeg istedet for at gentage de første 2 pinde efter retkanten 11 gange, blot let og elefant sprang videre i teksten. Hmm..

Da jeg tænkte nærmere over det, så kan erindre at have gjort præcis samme fejl, og opgive projektet, da jeg ville strikke samme hue til Asger -det er jo også kun 5 år siden! Men lærer så længe man lever, jeg gør i hvert fald.

1 kommentar:

Fru Kahr sagde ...

Hvor er hun sød med huen:-)