tirsdag den 10. januar 2012

Så er dagligdagen startet for den lille familie et det lille hus i den lille by i det lille land. Den mindste er startet i dagpleje, størrelsen større er i børnehaven igen, manden kører rundt og laver dit og dat, og hende selv er nu fast inventar på Skals håndarbejdskole. Jeg ville ønske at det var mig der stod i lokalerne og enten fik eller gav undervisning, men sådan er det desværre ikke... -endnu! Men jeg har fået æren af at gøre rent på denne fantastiske ø af kreativitet.
Så kommer du ikke en tur til Skals og tager et kursus eller to?


Kalender 2012

Der er kommet kalender for 2012, med sjove påfund og opskrifter, og lige nu er hele skolen flittigt pyntet med alt det sol/senneps/solsikke -gule som Bjørk har kunnet finde. I denne uge er skolen proppet med kursister, og det er skønt at møde koncentrerede kvinder på gangene, som er totalt indhyldet i indtryk og ideer.

Dejligt med en kreativ arbejdsplads, hvor jeg lige en gang i mellem kan tage en runde og indsnuse alle de skønne kreationer.

tirsdag den 3. januar 2012

Nytår..


Så blev det nye år fejret i bedste stil. 6 voksne, 8 børn, -der var gang i den. Vi stod for kransekagen, og da det var første gang jeg prøver at bage sådan en, så skulle jeg da udfordre mig selv! Så jeg kreerede denne søslangeagtige skikkelse. Den blev super flot, og smagte lækkert lækkert, lavede også lidt af de "normale" kransekagestængler, og lidt med nougat, mmmh. Har lidt til overs som vist bør nydes nu!

GODT NYTÅR.

søndag den 18. december 2011

Juletravlhed..



Nøj, jeg tror godt nok at julemanden og ham oppe over skyerne har regnet noget på det facit som de fik julen til at blive. Vi vil så gerne at det skal være hyggeligt og lækkert, det stresser jo.. -men til gengæld så glemmer vi lidt om den mørke vinterdepression der sniger sig rundt, den bliver begravet i gaver, konfekt, risengrød og alle de kulørte blade der lokker med den perfekte, moderne og stil-rene jul. Det er smart tænkt! De har nok alligevel holdt en del møder før de kom på det.
Og senere kommer januarudsalget, -her må ham med hornene have sat sit præg, i hvert fald på os kvinder, som ret nemt for symptomer som glohede kinder, fråde om munden og røg ud af næsen, ved synet af alle de penge vi kan spare ved at bruge...

Her på bloggen har juletravlheden også sneget sig ind. Der har ganske enkelt ikke være tid til de helt store udskejelser. De få aftener som ikke gik med juletamtam eller andre arrangementer, er blevet brugt på det nyopstartede strikketøj: Helga Isagers coral. -en top i bomuld... Elsker hendes design!

God jul.



Lånt fra denne blog.

fredag den 2. december 2011

Show me yours, and I´ll show you mine...

 jeg har set din, nu må du se min...

Rikke med denne lækre blog har fået mig til at tage billeder inde i noget af det allerhelligste..
-mit arbejdsværelse! jeg har skåret det meste rod væk, men kan da se på billederne at der stadig titter lidt frem





Dette er mit monster! Jeg får den brugt alt for lidt i disse småbørnspassendehusmorudenoverskudogtidtilsigselv-tider. Fantastisk opfindense, som selvfølgelig er lavet af en mand! Men pyt nu med det... Købt brugt for nogle år siden, under min uddannelse, men har stået noget i skammekrogen, fordi den driller, og ribapparatet vil ikke som jeg vil. Men så kan jeg da bare bruge den til andre ting, når jeg har tid, og tager mig sammen.

onsdag den 23. november 2011

Strikkemaskinen er taget til nåde..

 ..Ja, i hvert fald lidt. I weekenden blev strikkemaskinen taget i brug igen efter en lang tænkepause. Jeg er eger af en rimelig gammel og brugt, og lidt skæv strikkemaskine, men den er nu god nok -til noget! Jeg har lavet sømandsbobler i massevis, 2 tråde uld blandet med ?.. garn fra en gammel strømpefabrik. Det er blevet til et vamset halstørklæde til Laura. Billederne viser ikke farven rigtig, den er meget mere solgul end det ser, men pyt, det er lækkert!!




Og så er der blevet købt tyl i lange baner, vi har nemlig en kusine som kandiderer til titlen som autodidakt prinsess. Hun er så glad for at klæde sig ud i store kjoler, og så fik jeg sådan lyst til at tage erfaringerne fra min pratik på Schaufuss Balletten op igen, og lave et tylskørt eller to, ellers det materiale, så nu skal der leges.. 

tirsdag den 1. november 2011

Model for en dag

Laura har været model! Hun syntes det var for vildt sjovt at ligge i vasketøjskurven. Det er billeder til Amio, så vi snart kan få nogle hjemmestrikkede benvarmere på, det er jo lige sæsonen!
De kan snart ses på: axeline.amio.dk






søndag den 30. oktober 2011

Så sejt!

Prøv at hør´ her, hvis man er så sej til at hækle, så skulle man jo nærmest have helgenstatus i garnverdenen! Jo Hamilton er fantastisk til sit håndværk, hun har en skøn hjemmeside: jo hamilton art hvor jeg nyder at surfe rundt. Prøv selv at gå ind og bliv fortryllet af lækkert design.


SELVPORTRÆT:


Self Portrait